Tyskland‎ > ‎

Sommerferie i Harzen

indsendt 11. apr. 2019 11.59 af Maria Tarnow   [ opdateret 11. apr. 2019 12.03 ]
22.07.2012

Vi har haft en fantastisk sommerferie i Harzen med vores dejlige børn. 

Mandag: Vi kørte afsted ved otte tiden med to forventningsfulde børn med Ramada Hotel i Harzen. De hyggede sig og snakkede på bagsædet, så lidt film og spiste pølsegifler. Vi stoppede med jævne mellemrum og det passede helt perfekt. Vi havde ikke turde håbe på, at  de mange timer i bilen ville gå så godt. Efter lækker aftensmad på hotellet, legede vi i legerummet og Daniel og Sophia fik hver en bamse af hotellet, fordi de ikke var til at stå for :-) 

Tirsdag: Vi mødtes med vores gode venner Annette, Laurits, Kevin og Frederik i Pullman City Harz - Die lebende Westernstadt. Det var en fantastisk hyggelig dag med cowboys, heste og countrymusik. Ungerne legede på de mange legepladser og oplevede, hvordan det ville være, at være cowboys for en dag. 

Onsdag: På bytur til Goslar, hvor vi slappede af og fik set klokkespillet kl. 12 på torvet. Vi shoppede Haba spil til børnene og postkort. Om eftermiddagen var vi med svævebanen i Bocksberg bag hotellet op til toppen, hvor vi prøvede en ny rutsjebane. Det var rigtig sjovt og det gik rigtig hurtigt. Da Sophia var for lille, endte det med, at Daniel fik fire ture, hvilket passede ham helt fint :-)

Torsdag: Vi tog til Rammelsberg Mine, hvor vi fik en rundvisning. Vi kørte med et lille lukket tog ind i mine, hvilket var en spændende oplevelse for børnene. Om eftermiddagen tog vi til Wernigerode, hvor vi besøgte det flotte slot og nød den fatastiske udsigt. Vi kørte med hestevogn der op og lærte lidt om byens historie på vejen. Daniel havde glædet sig til at købe en heks som kunne le, når han klappede, så det fandt vi selvfølgelig til ham.    

Fredag: Vi besøgte et glaspusteri, hvor Daniel fik lov at prøve og puste glas. Han lavede to kugler til hans lille juletræ. De var meget flotte og han var også meget slolt. Sophia var desværre for lille til at prøve, hvilket hun tog meget pænt. "Sophia prøve næste gang" :-) Om eftermiddagen kørte vi til Braunlage, hvor vi spiste på en rigtig hyggelig restaurant. Efter noget dejlig mad, oplevede vi alle danskers skræk, da vi uden euro på lommen, fandt ud af, at de ikke tog visa. Mens Thomas stormede rundt i byen efter en ATM, måtte jeg pænt vente på stedet med Daniel og Sophia. Historien endte dog godt, da Thomas kom glad tilbage med euro...
 
Lørdag: Turen gik retur til Danmark med flere timers kø ved Hanover. Børnene tog det rigtig fint, men tilsidst var tålmodigheden ved at slippe op, så end ikke "Sammys store eventyr" og "Kong Fu Panda" kunne rede situationen. Vi nåede dog alle hjem i god behold efter de mange timers kørsel. 

Se flere billeder her
Comments