Sydkorea‎ > ‎

Sydkorea 2007

Hjemturen

indsendt 12. apr. 2019 09.27 af Maria Tarnow

11.10.2007


Vi havde en hård tur forand os, det vidste vi. Vi havde aflyst en planlagt guidet tur rund i Seoul for at være friske. Kl. 14.00 ringede de fra Holt og fortalte, at Daniel var ankommet. Vi tog derover og efter et par timer sagde vi farvel til personalet på Holt og, ikke mindst, Daniels plejemor - det var en bevæget afsked.

På vej hjem til hotellet var Daniel helt stille, som om han ikke vidste hvad der skulle ske. Da vi trådte ind i hotelværelset gik det dog op for ham, at der manglede et kendt ansigt, og han blev noget så ulykkelig. Vi tog ham op og trystede ham det bedste vi havde lært - efter nogle timer, lidt mælk og en ren ble fladt han til ro i vores arme.

Flyturen var overraskende nem, hvis man ser bort fra de otte timer vi gik rundt med ham i bæreselen. Det var dog til stor glæde for vores medpasagerer som alle alle sagde at var en nuttet baby.

Se flere billeder på vores Webalbum

Andet møde med Daniel Min-wu

indsendt 12. apr. 2019 09.16 af Maria Tarnow   [ opdateret 14. apr. 2019 04.17 ]


08.10.2007

Så blev det mandag og vi kunne endelig møde vores lille Daniel Min-wu igen. Det gik rigtig fint og det var tydeligt, at han var mere tryg ved os end sidste gang, for der bliv plads til baade smil og kys.

I morgen kl. fire får vi ham i vores arme igen og han kommer med tilbage til Guest House og overnatter med os inden vi alle tre endeligt onsdag kan tage hjem til Danmark.

I går mødte vi tre norske familier her på Guest House. De var rejst tilbage til Korea for at vise deres sønner (alle adopterede fra Korea) deres fødeland. Den ene af drengene havde taget en bamse med, som han i sin tid havde fået i Korea. Han gav bamsen til os og sagde, at nu kunne Daniel tage den med tilbage, naar det blev hans tur til at gense Korea.

Se flere billeder på vores Webalbum

Rundt i Seoul

indsendt 12. apr. 2019 09.12 af Maria Tarnow   [ opdateret 12. apr. 2019 09.15 ]

07.10.2007

Mens vi venter på at møde vores dejlige lille søn Daniel Min-wu igen, har vi turet lidt rundt i Seoul. Som I kan læse af nedenstående er der meget at opleve - også selv om tankerne er et helt andet sted.

Seoul er en meget stor by med ca. 20 mill. mennesker og minder om andre stor-byer. Specielt for Seoul er nok at her er meget rent, folk er meget flinke og flere end i Danmark går pænt klædt. Og så har mange butikker åbent hele døgnet - skønt. De forskellige butikker blinker lidt mere end i Danmark, så jeg går ud fra at de fleste Koreanere sover med nedrullede gardiner.

Vejret er skønt ca. 25-30 grader. Ligesom i sydeuropa spiser de lokale først sent om aftenen. Der er aircondition i vores lejlighed - så vi ikke får det for varm om natten.

Metronen er meget næm at bruge. Der er fin skiltning både på engelsk, koreansk og med numre. Det tager kun 30 min at køre fra den ene ende af byen til den anden - utroligt. Kriminaliteten i Korea er meget lav og man føler sig meget tryg ved at gå omkring - også når det er mørkt. I en Metro så vi en 42 tommer fladskærm som hang ubeskyttet i børnehøjde og viste reklamer - den ville ikke overleve mange nætter på Århus banegård.

Shopping - Der er rigtig mange shoppingmuligheder her i Seoul. Vi har besøgt flere malls på op til 14 etager med alle de kendte mærker fra der hjemme. Et cool sted var COEX som er et særligt stort, og delvist underjordisk center, med hundredevis af butikker, restauranter, biograf, akvarium osv. Vi har også besøgt et utal af gågader og markeder, specielt var Thomas glad for elektronikbyen i Yongsan hvor det vrimler med computer-butikker.

Maden - Den koreanske mad er skøn. Hvis man vil, så kan man godt få Mc. Donnals men det er en stor skam med alle de lækre ting der er at vælge imellem. Særligt har vi gjort en del i Kimbap (Koreansk Sushi), da det er noget billigere og bedre end hjemme.

Paladser - vi har besøgt et par paladser og parker. Meget fine, men ikke det helt store sus. Bedre var en tur med svævebanen til Seoul Tower hvorfra vi kunne se ud over hele byen. Kommer vi herover en anden gang bør vi helt sikkert tage ud af byen for at se det rigtige Korea.

En sjov ting vi har oplevet et par gange er, at folk har stoppet os og spurgt til vores oprindelse. Det ser ud til at de nysgærige Koreanere godt ved hvor Danmark ligger (oven for Polen). Vi har også oplevet skolebørn råbe (med fnisende stemmer) Welcome to Korea - sødt

Alt i alt har vi fået et meget positivt indtryk af Korea og Koreanerne - vi kommer helt sikkert igen.

Se billederne på vores Webalbum

Første møde med Daniel

indsendt 12. apr. 2019 08.07 af Maria Tarnow   [ opdateret 12. apr. 2019 09.08 ]

05.10.2007

Vi var meget spændte på at møde vores lille søn fredag den 5/10 kl. 14.00. Vi var så nervøse, at vi ikke kunne spise noget inden mødet med Daniel Min-wu. Vi havde taget rigtig pænt tøj på og mødte vores kontaktperson, Eun Hee Seol, som viste os ind i et hyggeligt venteværelse med legesager.

Så gik døren op og ind kom vores lille Daniel på ryggen af sin plejemoder som havde taget sin datter med. Daniel Min-wu var lige vågnet, da de ankom og var lidt betuttet ved hele situationen. Vi hilste på hinanden og snakkede via Eun med plejmoderen og fik svar på forskellige spørgsmål omkring mad, søvn osv, mens vi betragtede lille Daniel Min-wu. Plejemoderen fortalte, at han havde lært at sige mor på koreansk og beskrev ham som en smilende, aktiv og intelligent dreng. Hun fortalte endvidere, at han havde seks tænder og græd højt, når han var sulten.

Vi forsøgte, at sidde med ham, men selv om vores kontaktperson fortalte, at vi var hans far og mor, var han ikke helt tryg ved situatonen og kom tilbage til plejemoderen. Det skar i vores hjerter og tårerne pressede sig på. Vi havde saadan lyst til at give ham et stort knus og aldrig give slip.

Vi gav Daniel Min-wu en lille mumibamse som han så ud til, at kunne lide for han holdt den tæt og fik den med hjem til plejemoderen.

Vi udvekslede gaver med plejefamilien og Eun læste vores kort for dem. Daniel Min-wu fik en koreansk nationaldragt, nogle bordskånere og et lille vægophæng med tre masker. Men bedst af alt fik vi billeder fra hele hans liv frem til og med i dag. Det var fantastisk!

Bagefter gik vi ned til lægen, hvor Daniel Min-wu fik taget sin temperatur, blev målt og vejet og der blev lyttet paa hans hjerte og lunger. Vi fik at vide, at han var i fantastisk stand og klar til at rejse med hjem til Danmark på onsdag. Lægen fortalte, at hans tænder var meget lige, da han ikke brugte sut. Under hele forleøbet lå Daniel Min-wu og kravlede rundt på bordet og lod til at hygge sig med lægernes opmærksomhed.

Inden plejemoderen tog ham på ryggen og gjorde sig klar til at tage hjem, fik Thomas ham i armene en sidste gang. Det var med tårer i øjenene, at vi sagde på gensyn til vores lille søn.

1-4 of 4