Sophia‎ > ‎Sophia 2014‎ > ‎

Trekantsruten

indsendt 25. jul. 2014 02.08 af Maria Tarnow
24.07.2014

Vi har haft den dejligste dag i selskab med farmor og farfar - først på trekantsruten og efterfølgende på tur til Verdenskortet. 
Vi startede kl. 10.15 i Mariager, hvor vi sejlede på fjorden med "hjuldamperen" Svanen til Hobro. Det var en skøn sejltur - dejligt med lidt luft på en meget varm sommerdag. Farmor havde taget snacks med til børnene og det var selvfølgelig et hit. I Hobro ventede en bus som kørte os til Handest. Efter lidt ventetid ankom det gamle veterantog som kørte os tilbage til Mariager igen. Det var en fantastisk tur, hvor vi så nogle af Danmarks smukkeste steder. Både Daniel og Sophia synes, at det var sjovt både at sejle og køre med det gamle tog.

Vi spiste frokost på havnen i Mariager og så de flottede både. Herefter gik turen i Verdenskortet - se resten af historien under Daniel.

Se flere billeder her






Comments