Sophia‎ > ‎Sophia 2011‎ > ‎

Møde med Daniels plejefamilie

indsendt 14. jun. 2011 04.34 af Maria Tarnow   [ opdateret 14. apr. 2017 11.19 ]
14.06.2011

Vi har haft en spændende dag, hvor vi har mødt Daniels plejefamilie på kontoret hos Holt. Det var rørende at møde den kvinde som har passet Daniel så fantastisk og været med til at præge ham fra han var spæd. 

Det har betydet meget for os, at vi endnu engang har fået mulighed for at fortælle Daniels plejemor, hvor taknemmelige vi er, for alt det hun har gjort. 

Daniel var noget nervøs og skulle lige finde ud af, hvordan hele situationen hang sammen. Selv om vi havde snakket om det tidligere, var det svært for ham at forstå. Han vidste slet ikke, hvad han skulle gøre af sig selv :-)  

Da vi lige var kommet på plads, uddelte Daniel gaverne som vi havde med til plejemor og plejedatter. De blev meget glad for gaverne - specielt den gave som Daniel havde lavet - to perleplader, en halskæde og et armbånd. 

Vi fik også flotte gaver af familien. Daniel fik bl.a. en flot hanbok, og vi fik et sæt med hudplejeprodukter. Det var utrolig sødt af dem!

Daniels plejemor kom også med et stykke af hans navlestreng. Hun havde glemt at tage den med, da vi fik Daniel overdraget. Hun fortalte, at det havde været meget hårdt for hende, at skulle sige farvel til Daniel eller Min-Wu som hun kaldte ham. Hun havde ikke havde sovet hele den første nat. Det rørte os meget dybt - hun har virkelig elsket ham. 

Hun var meget taknemmelig for, alt det vi havde gjort og synes, at Daniel var en dejlig og smuk dreng. Hun fortalte også, at hun nu var stoppet med at arbejde hos Holt for at passe sit barnebarn som også var med til mødet. 

Inden vi sagde farvel, spurgte Daniel plejemor, hvornår vi kom til Korea igen og, at hun meget gerne ville møde Min-Wu igen. 
Daniels plejefamilie vil altid være i vores hjerter :-)

Se flere billeder her
Comments