USA‎ > ‎USA 2008‎ > ‎

Yosemite National Park

indsendt 13. dec. 2008 06.08 af Maria Tarnow   [ opdateret 14. apr. 2017 09.46 af Maria Tarnow ]
26.05.2008

Vi valgte at lade Memorial weekend stå i national parkernes tegn, så lørdag morgen klokken 5 kørte vi afsted mod Yosemite National Park. Det var en lang tur, så vi tog det stille og roligt og holdt mange pauser. Turen derop var meget smuk og Daniel klarede det fantastisk flot - det var over alt forventning.

Det var en smuk tur ind igennem parken, hvor der var en del bjergkørsel. På vejen så i bl.a. Bridalveil Fall, hvor vi alle blev gennemblødte. Vi nåede Yosemite Lodge, hvor vi skulle overnatte, klokken 15.30. Til trods for regne og tåge var det meget flot at køre ind i parken. Vi boede lige ved siden af det femte største vandfald i verden, Yosemite Fall. Vi gik en lang tur rundt i området og nødt de flotte omgivelser - det var meget overvældende for os alle. Desværre var Glacier Point, hvor man ser den flotte udsigt over dalen lukket pga. de dårlige vejr. Efter aftensmad og en kop the gik vi til ro på vores værelse. Det havde været en lang dag og vi var alle meget trætte.

Dagen efter kørte vi igen rundt i bilen. Vi valgte ikke at gå de lange ture, da vejret igen ikke var med os. Men trods regn kunne vi godt fornemme parkens storhed. Efter middagsmaden søndag kørte vi igen mod LA.

Se flere billeder på Yosemite National Park.


Comments