USA‎ > ‎USA 2008‎ > ‎

Weekend hygge

indsendt 13. dec. 2008 06.59 af Maria Tarnow   [ opdateret 14. apr. 2017 08.32 af Maria Tarnow ]
06.07.2008

Vi har slappet af i weekenden og nydt det gode vejr ved swimmingpoolen.

Lørdag eftermiddag havde vi smurt sandwich som vi spise på Sunset Beach med fødderne i det varme sand. Det var dejligt - selv om vi alle var fyldt med sand, da vi nåede hjem igen.

Søndag morgen var vi til gudstjeneste i en af de helt store kirker Crystal Cathedral som ligger i Garten Grove. Den stjerneformede kirke er bygget af over 10.000 spejlvinduer. Det var et fantastisk syn. Kirken havde plads til over 3.000 mennesker.

Gudstjenesten handlede om positiv tænkning og hårdt arbejde som vejen til personlig succes.

Herefter var der kaffe og en lille gave til alle som havde deltaget. Det var en oplevelse helt anderles end end det vi kender fra Danmark.

Kirken havde også en drive-in-service. Meet God in the privacy of your car. Mere amerikansk kan det vel næppe blive...

Se flere billeder på Sunset Beach.

Se flere billeder på Crystal Cathedral.


Comments