USA‎ > ‎USA 2008‎ > ‎

Sea World

indsendt 13. dec. 2008 06.25 af Maria Tarnow   [ opdateret 14. apr. 2017 08.45 af Maria Tarnow ]
14.06.2008

Fredag morgen kørte vi tidligt til San Diego, hvor vi besøgte Sea World. Ligesom sidst var det en fantastisk oplevelse - endnu mere nu, fordi vi havde Daniel med.

Han var meget betaget af både delfinerne og de store spækhuggere. Vi kom lidt senere til begge opvisninger, så vi fik plads på The splash rows, hvilket til Daniels glæde betød, at vi blev rigtig våde. Men det gjorde ikke noget for Daniels begejstring var helt ubeskrivelig. Det var alt det våde tøj værd.

Man kan selvfølgelig diskutere om det, at vise dyr i fangeskab er godt for børn, men det giver en god forståelse for, hvorfor det er, at vi skal passe så godt på vores natur og det vilde dyrliv.

Senere legede vi i et vandområde, der var lavet med store Sesemi Street figurer. Det var super sjovt og Daniel løb rundt og var så glad - det var lige noget for ham. Det er utroligt, at den dejlige Daniel kan holde til at løbe rundt og være på en hel dag uden at hvile sig ret meget.

Vi spiste aftensmad på en lækker fiskerestaurant ved San Diego havn. Inden vi kørte mod L.A. prøvede vi lige en lille tur med en cykeltaxi og nød solnedgangen.

Se flere billeder fra Sea World


Comments