USA‎ > ‎USA 2008‎ > ‎

Morsdag i Disneyland

indsendt 13. dec. 2008 06.02 af Maria Tarnow   [ opdateret 14. apr. 2017 09.51 af Maria Tarnow ]
12.05.2008

I dag har vi holdt morsdag på amerikansk manér. Vi har nemlig været sammen med resten af Californien i Disneyland.

Det var en kæmpe oplevelse for alle tre - men specielt for Daniel. Han var så glad og løb rundt og klappede i sine små hænder. Han var meget begejstret for de forskellige forlystelser og alle tegnefilmsfigurer som gik rundt i parken. Vi hilste bl.a. på Anders And og Mickey Mouse (efter vi havde ventet i ca. en time).

I Toontown var der mange store biler som Daniel var vild med at sidde i. Det var slet ikke til at få ham væk derfra igen....

Dagen sluttede af med den store og meget smukke Disney parade. Det var en kæmpe oplevelse, at se, hvor overvældet Daniel blev. Han skreg af begejstring og klappede og ville gerne være med i selve optoget. Der var sat snore op, men det var næsten umuligt at holde Daniel bag dem.

Inden vi kørte hjem, fik Daniel en stor Mickey ballon som han uden tvivl skal sove med i nat.

Se flere billeder på USA 2008.


Comments