USA‎ > ‎USA 2005‎ > ‎

New York

indsendt 13. dec. 2008 05.40 af Thomas Tarnow   [ opdateret 14. apr. 2017 07.57 af Maria Tarnow ]
Dagbog fra New York

24.04.05 Flyveturen var rigtig god med masser af film og god mad. Da vi nåede ud af lufthavnen, kørte buschaufføren os helt hen til Carter Hotel. Det var et meget velbesøgt sted af specielt kinessere. Hotellet lå meget centralt ved Time Square, men var bestemt ikke et luksus hotel. Vi gik tur i området som virkede overvældende, men samtidig meget larmende og med mange turister. Vi spiste aftensmad på McDonals.

25.04.05 Vi er kommet hjem til hotellet efter at have vandret rundt i byen hele dagen. Vi er meget trætte og ømme i hele kroppen. Morgenmaden bestod af kaffe, the og en begel med smør. I New York er alt to go, så det fik vi også. Vi startede i Empire State building, hvor køen var lang, men oplevelsen rigtig stor. Derefter gik vi en god tur i Central Park. Skønt var vejret ikke, men parken var flot og bøgen og kirsebær træerne stod i blomst. Vi gik tilbage ad Broad Way og så Donald Trumph bygningen. Vi spiste frokost i et indkøbscenter, hvor man selv kunne sammensætte maden. Da vejret blev dårligt igen med meget regn og kulde, blev vi enige om at gå i biografen og se A lot like love. Bagefter nød vi det farvestrålende Time Square. Vi gik til sidst i Macys og kiggede på de dyrer ting.

26.04.05 Vi stod tidligt op og gik hen til Pier 84 og tog Circle Line bådtur omkring Manhatten. Det var en fantastisk tur, hvor vi bl.a. så alle skyskraberne og frihedsgudinden. Vejret var rigtig godt og solen skinnede det meste af dagen. Efter bådturen gik vi gennem Greenwich Village og Soho. Der var en fantastisk stemning, flotte parker m.m. Derefter var vi nede ved Ground 0 og det finansielle distrikt - Wall Street. Desværre kunne vi ikke komme ind og og se børsen. Vi fik en muffin og the på Dean and Deluca og slappede lidt af. På turen op til Time Square gik vi gennem China Town og Little Italy. Det var nogle utrolig hyggelge områder. Vi spiste salat på Wendys. Da vi endelig nåede tilbage på hotellet var vi trætte. Vi føler at vi på tre dage har fået ses meget af New York, men der er altid plads til flere oplevelser. Fantastisk by!

Se flere billeder fra New York

Comments