Daniel‎ > ‎Daniel 2016‎ > ‎

Weekend i København

indsendt 10. maj 2016 13.58 af Maria Tarnow   [ opdateret 10. maj 2016 14.12 ]
10.05.2016

I har haft en rigtig dejlig weekenden i København sammen med farfar og farmor. Vejret var helt fantastisk og København har aldrig været smukkere med den blå himmel og de lysegrønne bøgeblade. Man kan godt blive afhængig af storbyferie :-)

Fredag eftermiddag tog metroen fra Amager til Nyhavn, hvor vi var på kanalrundfart. Der var helt vindstille, så vi fik en ekstra land tur og så mange af byens flotte bygninger fra vandsiden. Vi spiste aftensmad i den store lejlighed som farfar og farmor havde lejet. 

Lørdag gik vi rundt i byen. Vi var bl.a. forbi volden, den lille havfrue, kirsebærlunden og slottet, hvor vi fik et glimt af vagtparaden. Efter frokost besøgte vi i Tycho Brahe Planetariet og var rundt om søerne. Vi spiste aftensmad på den koreanske restaurant Miga, hvilket var super lækkert. Vi sluttede dagen af med en tur i Tivoli, hvor Daniel fik lokket sin mor med i den vilde rutchebane. Vi var alle meget i fødderne efter godt 17 km gåtur i løbet af dagen. Vi er meget stolte af Daniel og Sophia som klarede dagen i stiv arm - ingen brok eller sure miner.

Søndag startede dagen med at mor og farfar fik lækker hjerte chokolade i anledning af Morsdag. Det var Daniel som havde valgt gaven og vi blev begge meget glade. Daniel havde fortalt far, at mor skulle have den flotteste hjerteæske og han måtte ikke glemme farmor som jo også havde Morsdag..
Vi brugte resten af dagen i Den blå planet, hvor vi så mange forskellige fisk. Det var rigtig spændende og lærerigt. 

Vi har alle nydt at være sammen og glæder os allerede til næste tur sammen. 

Se flere billeder her



Comments