Daniel‎ > ‎Daniel 2011‎ > ‎

Besøg af Mille - Børnehavens drillenisse

indsendt 17. dec. 2011 01.28 af Maria Tarnow   [ opdateret 17. dec. 2011 02.00 ]
16.12.2011

I dag har jeg været med Daniel og hans familie hjemme. Vi blev hentet i børnehaven af Daniels mor og lillesøster. Da vi kørte hjem fortalte Daniel, at vi samme aften skulle til oldefars 85 års fødselsdag. Selvom der var nogle timer til, var jeg allerede begyndt at blive rigtig sulten. Så mens Daniel klædte om, gik jeg en tur i fryseren og fandt nogle æbleskiver. Jeg spiste næsten hele posen selv - de var godt nok kolde...

På vej til fødselsdag kørte vi forbi Fredensgade og så det flotte julelys. Jeg sad hos Daniel, som passede rigtig godt på mig, for hans lillesøster ville også gerne have fingre i mig. Oldefar og oldemor blev rigtig glade for at se en ekstra gæst. Oldemor sagde, at nu håbede hun, at der var mad nok for jeg så sulten ud. 

Efter vi havde spist, snuppede jeg lige et par af oldemors småkager. Jeg tror ikke, at Daniel opdagede det, for han kiggede den anden vej, mens jeg gjorde det.

Da Daniel og jeg havde set Disney Sjov og Nissebanden i Grønland, pustede vi balloner op. Der var godt nok mange balloner i stuen til sidst. Jeg fik en af Daniel som var grøn - den var bare sej. Vi dansede ballondans og havde det super sjovt! Da fødselsdagen sluttede, kørte vi hjem til Daniel hus.



Senere så jeg lidt håndbold, hvor Danmark spillede mod Frankrig. Kampen var spændende, men faldt desværre ikke ud til Danmarks fordel. Jeg tror helt sikkert, at vi havde vundet, hvis jeg, Mille Nissen, havde været på banen!
 
Da jeg blev puttet sammen med Daniel, fortalte hans mor, at jeg i morgen skulle med ud og hente juletræ :-)

Tusind tak til Daniel for en dejlig dag - du har været en rigtig god kammerat.

Glædelig jul fra Mille Nissen.




    

Comments