Daniel‎ > ‎

Daniel 2011

Glædelig jul og godt nytår

indsendt 1. jan. 2012 07.09 af Maria Tarnow

31.12.2011

Vi vil gerne ønske familie og venner en glædelig jul og et godt nytår. 

Vi glæder os til mange nye og spændende oplevelser i 2012. Det bliver dog svært at slå 2011, hvor vi fik Daniels lillesøster Sophia hjem. 

Den flotte Hanbok Daniel har på er en gave fra hans plejemor, som vi mødte, da vi var i Korea for at hente Sophia.

Daniel er en super storebror for Sophia og hun ser op til ham. Han har lært hende rigtig mange ting. 
Vi er meget stolte af dig, Daniel!

Juleferie

indsendt 1. jan. 2012 06.55 af Maria Tarnow

31.12.2011

Vi har haft en dejlig juleferie med mange sjove oplevelser. Daniel og Sophia nød at være i Randers Regnskov og se de spændene dyr. Vi havde madpakker med og kunne nyde den i de flotte omgivelser.

Lillejuleaftens eftermiddag besøgte Daniel sin gode ven Gustav. De hyggede sig og fik brændt noget krudt af inden den store aften.

Vi har også været i biografen med Daniel, "Alvin og de frække jordegern 3" og "Happy Feet 2". Daniel hyggede sig rigtig meget og nød at have først far og dernæst mor for sig selv. Vi fik sodavand og popcorn - lige noget for Daniel :-)


Besøg af Mille - Børnehavens drillenisse

indsendt 17. dec. 2011 01.28 af Maria Tarnow   [ opdateret 17. dec. 2011 02.00 ]

16.12.2011

I dag har jeg været med Daniel og hans familie hjemme. Vi blev hentet i børnehaven af Daniels mor og lillesøster. Da vi kørte hjem fortalte Daniel, at vi samme aften skulle til oldefars 85 års fødselsdag. Selvom der var nogle timer til, var jeg allerede begyndt at blive rigtig sulten. Så mens Daniel klædte om, gik jeg en tur i fryseren og fandt nogle æbleskiver. Jeg spiste næsten hele posen selv - de var godt nok kolde...

På vej til fødselsdag kørte vi forbi Fredensgade og så det flotte julelys. Jeg sad hos Daniel, som passede rigtig godt på mig, for hans lillesøster ville også gerne have fingre i mig. Oldefar og oldemor blev rigtig glade for at se en ekstra gæst. Oldemor sagde, at nu håbede hun, at der var mad nok for jeg så sulten ud. 

Efter vi havde spist, snuppede jeg lige et par af oldemors småkager. Jeg tror ikke, at Daniel opdagede det, for han kiggede den anden vej, mens jeg gjorde det.

Da Daniel og jeg havde set Disney Sjov og Nissebanden i Grønland, pustede vi balloner op. Der var godt nok mange balloner i stuen til sidst. Jeg fik en af Daniel som var grøn - den var bare sej. Vi dansede ballondans og havde det super sjovt! Da fødselsdagen sluttede, kørte vi hjem til Daniel hus.



Senere så jeg lidt håndbold, hvor Danmark spillede mod Frankrig. Kampen var spændende, men faldt desværre ikke ud til Danmarks fordel. Jeg tror helt sikkert, at vi havde vundet, hvis jeg, Mille Nissen, havde været på banen!
 
Da jeg blev puttet sammen med Daniel, fortalte hans mor, at jeg i morgen skulle med ud og hente juletræ :-)

Tusind tak til Daniel for en dejlig dag - du har været en rigtig god kammerat.

Glædelig jul fra Mille Nissen.




    

Racerbane

indsendt 28. nov. 2011 11.12 af Thomas Tarnow   [ opdateret 28. nov. 2011 11.13 ]

YouTube-video


28.11.2011

I dag byggede Daniel og far en racerbane af pap og tape. Banen starter oppe på hemsen og suser hele vejen ned af trappen forbi skabet og ind gennem målet. 

Daniels venner synes at racerbanen er vildt sej.

Julefrokost med Koreatroldene

indsendt 27. nov. 2011 11.34 af Maria Tarnow   [ opdateret 14. apr. 2017 13.32 ]

27.11.2011

Vi har haft en super julefrokost i selskab med Kristian, Hanne, Laurits, Anette og deres dejlige børn. Der blev spist lækkert mad, drukket juleøl og god rødvin :-)

Børnene var i hopla og legederigtig godt sammen. Der blev også uddelt kys til Sophia pigen - også selvom vi ikke havde en mistelten. Vi glæder os allerede til næste fest.

Se flere billeder her
 

Efterår

indsendt 16. nov. 2011 06.34 af Maria Tarnow

16.11.2011

Nu er det for alvor blevet efterår med snotnæse, feber og minus grader. Så er det er dejligt at kunne hygge sig inde i varmen med at bage pebernødder, se tegnefilm og spille spil :-)

Vi har også fået skrevet julegaveønsker og er nu spændt på at se, hvad der ligger under træet til jul.



Træning med far

indsendt 10. okt. 2011 01.51 af Maria Tarnow

10.10.2011

Lørdag formiddag var Daniel med far til Taekwondo træning. Daniel er vild med det og glæder sig til at starte til februar 2012 :-)


Sensommer ved slåensø

indsendt 25. sep. 2011 07.33 af Maria Tarnow   [ opdateret 14. apr. 2017 13.33 ]

25.09.2011

Vi har haft en dejlig søndag, hvor vi gik en tur rund om Slåensø. Vejret var fantastisk og børnene var i super humør. Skoven var helt utrolig smuk med alle de flotte farver og der var massevis af svampe som blev nøje studeret af Daniel og Sophia. Vi spiste frokost ved Kongestolen og drak senere kaffe/the helt nede ved søen. 

Senere fik vi is ved Himmelbjerget og legede på legepladsen. Vi så også et pindsvininden som vi kunne komme helt tæt på. Da turen igen gik hjem ad, faldt begge børn i søvn med det samme.

Se flere billeder her 


Godnat og sov godt

indsendt 16. sep. 2011 12.52 af Maria Tarnow

16.09.2011
 
Her til aften var Disney Sjov forsinket pga. valg opdatering. Daniel kunne efter en lang dag i børnehaven desværre ikke holde sig vågen. Det kunne Sophia til gengæld :-)
 

Cars 2

indsendt 14. sep. 2011 12.58 af Maria Tarnow   [ opdateret 14. sep. 2011 13.06 ]

14.09.2011

For nogle uger siden lavede vi en "Mor & Daniel" dag, da Daniel savner noget alene tid med sin mor :-)

Vi var på McDonalds og bagefter i biografen og se Cars 2 med sodavand, popcorn og slik. Vi havde en dejlig dag og filmen var i følge Daniel "maga sej, men sluttede alt for tidlig"... 


1-10 of 27