Daniel‎ > ‎

Daniel 2010

Tur på den store kælkebakke

indsendt 27. dec. 2010 09.17 af Maria Tarnow   [ opdateret 27. dec. 2010 09.27 ]

27.12.2010

Juleferien er blandt andet blevet brugt på den store kælkebakke i Hinnerup.

Daniel tog den store tur helt selv - super FLOT.


Glædelig jul

indsendt 27. dec. 2010 07.37 af Maria Tarnow   [ opdateret 18. jan. 2011 12.57 ]

24.12.2010

Kære familie og venner

Vi ønsker jer en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår. Vi takker for alle de gode stunder vi har haft sammen i årets løb.

Vi glæder os ubeskrivelig til det nye år, hvor vi skal rejse til Sydkorea og hente vores dejlige datter, Sophia.

Vi vil gerne takke mage gange for gaverne til Sophia - både da vi fik de første billeder af hende og her til jul. Det har rørt os meget, at I har tænkt på hende selv om hun ikke er her endnu :-)  


Kærligst Familien Tarnow




Besøg af Bettepjok - børnehavens "drillenisse"

indsendt 27. dec. 2010 06.04 af Maria Tarnow   [ opdateret 27. dec. 2010 06.48 ]

20.12.2010

”Jeg hedder Bettepjok og jeg er super sej - det bedste jeg ved, det er at drille dig”

I dag har jeg været med Daniel hjemme og det har været rigtig sjovt. Specielt fordi jeg har drillet hele dagen og natten med....

Vi startede nede i børnehaven, hvor Daniel og jeg blev hentet af Gustav og hans far. Vi kørte på kælk hele vejen hjem og det var sjovt, men også meget koldt. De havde nemlig glemt at give mig jakke, hue og sko på. Jeg begyndte derfor at tænke på, hvad jeg senere skulle drille dem med. Vi hyggede os og legede sammen indil Daniels mor hentede os. Vi fik et lækkert æble på turen hjem.

Da vi kom hjem fik vi varmt kakao og det smagte dejligt. Vi havde fået lov til at få en småkage, men det synes jeg var for lidt, så jeg spiste dem alle sammen selv. Jeg fik altså rigtig ondt i maven for der var mange småger. 

Bagefter tænkte jeg, at jeg hellere måtte tage mig en lille gyngetur og gjorde jeg så...i lampen. Ha ha ha, det var sjovt.  Da Daniels mor opdagede det, så hun meget mærkelig ud i hovedet – hun blev helt rød af raseri og der stod røg ud af ørerne. Nej, hvor var det sjovt....


Daniel kiggede alvorligt på mig med løftet pegefinger og sagde, at nu skulle jeg altså hører efter og stoppe med at drille....

Vi besluttede os for at køre en tur på scooteren i stedet for. Det gik i fuld fart rundt i hele huset. Vi var lige ved at køre Daniels far ned, men nåede lige at dreje skarpt til høje, så han blev stående på begge ben. Han blev også meget rød i hovedet...

Bagefter skulle vi lave Taekwondo. Daniels far kunne ikke finde sin dragt for den havde jeg nemlig på. Det var hårdt at hoppe rundt på gulvet – specielt efter alle småkagerne.

Efter aftensmaden ville jeg have dessert. Jeg elsker lugten af brændt gummi, så jeg snuppede Daniels racerbiler og puttede dem i ovnen. Det duftede dejligt, men smagte for meget af olie. Jeg havde jo sagt, at jeg var en drillenisse, hi hi hi.

Som afslutning på dagen, gik vi en tur ned til Fredensgade, hvor vi så alle julelysene. Det var meget flot. Jeg hoppede og dansede rundt i sneen af begejstring og for at få varmen. Det var nemlig rigtig koldt. Men så tog Daniel mig op og varmede mig. ”Nååå lille Bettepjok – nu skal du ikke fryse mere”.


Efter vi havde børstet tænder, var det tid til at putte under den dejlige varme dyne. Vi sang ”Jeg er en glad lille cowboy” og så faldt vi i søvn....

Fordi Daniel har været sådan en sød dreng at lege med, har jeg en lille overraskelse til ham, når han vågner i morgen tidlig – nemlig en chokolade julemand.

God jul fra Bettepjok!

Tur til Holstebro

indsendt 21. nov. 2010 10.00 af Maria Tarnow   [ opdateret 21. nov. 2010 10.11 ]

13.11.2010

Lørdag var vi på besøg hos Daniels gode ven Jacob i Holstebro, hvor vi havde en hyggelig eftermiddag :-)

Drengene legede rigtig godt samme - også selv om de var nogle måneder siden de sidst havde set hinanden. Det er så dejligt at opleve, hvordan de begynder at kunne huske hinanden fra gang til gang. I mens der var gang i drengene,  kunne de voksne få snakket. Det var super hyggeligt at Lars også kiggede forbi, da det var længe siden vi havde set ham.

Vi glæder os, som altid, til næste gang vi ses!


Tur til Kattegatcentret

indsendt 21. nov. 2010 09.18 af Maria Tarnow   [ opdateret 14. apr. 2017 13.59 af Maria Tarnow ]


14.11.2010

Sidste søndag var vi på tur til Kattegatcentret. Vi var så heldige at have nogle fribilletter liggende som Daniel havde vundet i tegnekonkurrence. Det var en super dag og det var rigtig spændende at se de forskellige fisk - specielt de farlige hajer, syntes Daniel. Vi så hajerne blive fodret og de mindre fisk som findes i Kattegat. 

Endvidere prøvede Thomas og Daniel at skære i en blæksprutte. De fik bl.a.  fjerne rygfinnen som så kunne bruges til skrive med. Så strander vi en dag på en øde ø, så kan vi fange en blæksprutte og sende en flaskepost af sted med brev om hjælp.

Inden vi tog hjem fik Daniel en flot orange bluse med en blæksprutte på, nogle strømper med hajer og selvfølgelig en lille haj figur. Tingene var sponsoreret af mormor :-) 

Se flere billeder fra turen her


Cykler...uden støttehjul

indsendt 19. okt. 2010 21.48 af Maria Tarnow   [ opdateret 19. okt. 2010 22.13 ]

20.10.10

I søndags lærte Daniel for første gang, at cykle på sin nye cykel uden støttehjul. Det er bare så FLOT og han udbrød også meget glad at "se jeg cykler helt uden støttehjul".

Han havde i en periode cyklet med støttehjul, men om morgenen spurgte han Thomas om ikke han ville skrue støttehjulene af, hvorefter han satte sig op og cyklede. Han skulle lige have lidt hjælp til at komme i gang, men nu køre han af sted.

Vi kan næste ikke følge med ham :-)

Børnekunst i Hinnerup

indsendt 18. okt. 2010 10.28 af Maria Tarnow

18.10.2010

I dag har vi været til børnekunst udstilling på biblioteket i Hinnerup. Alle børnehaverne har i en uge arbejdet med Havet som emne og i Daniels børnehave, Nørreskoven, skulle de lave forskellige fisk.  Daniel havde lavet en fladfisk og var rigtig stolt, da han visre hvor i udstillingen hans var.

Viborg Legeland med Koreatroldene

indsendt 4. okt. 2010 22.47 af Maria Tarnow   [ opdateret 14. apr. 2017 14.01 af Maria Tarnow ]

03.10.2010

I lørdags var vi med Koreatroldene i Viborg Legeland. Det var rigtig hyggeligt at se alle de kendte ansigter igen og opleve, hvor store og frække de små trolde var blevet :-)

Vi mødtes ved frokost tid, hvor den medbragte mad blev spist. Herefter var der fri leg på det store område og det skulle ikke siges to gange. Daniel morede sig så meget og fik prøvet de forskellige ting, herunder hoppeborg, ruchebaner, hockey og bordfodbold.

Det var ikke kun de små og fik leget også Thomas og Kristian fik spillet bordtenniskampe, mens mødrene hyggede sig kaffe/the og lækker kage som Hanne havde bagt.

Efter en dejlig eftermiddag, hvor Daniel bestemt ikke ville med, kørte vi forbi Rikke og Flemming, hvor den stod på hygge og pizzaspisning.

Se flere billeder fra dagen her

Pumpkin Time

indsendt 9. sep. 2010 11.59 af Maria Tarnow   [ opdateret 14. apr. 2017 14.03 af Maria Tarnow ]

09.09.2010

Efteråret nærmer sig, og det betyder "græskar tid". Mens det regnede, hyggede Daniel og jeg os indenfor med at udhule det største græskar som jeg kunne finde i byen. Det var bare så sjovt! Daniel var rigtig dygtig til at få alle kernerne og græskarkødet ud.  Han kunne fint sidde og arbejde med en lille kniv og en stor ske. Der blev også smagt lidt på græskarret undervejs :-) 

I forhold til sidste år, var han denne gang ikke i tvivl om, hvordan græskarmanden skulle se ud - han skulle have hugtænder og se meget uhyggelig ud.  Da vi var færdig med græskarmanden, kom vi lys i og placerede den ved vores hoveddør. Så kunne den byde far velkommen, når han kom hjem fra kursus.

Vi sluttede dagen af med at bage en Pumpkin Pie - selvfølgelig :-)

Se flere billeder fra dagen her

Kanotur med morfar og Gitte

indsendt 30. aug. 2010 13.27 af Maria Tarnow   [ opdateret 14. apr. 2017 14.05 af Maria Tarnow ]

30.08.2010

I lørdags var vi på kanotur med Daniel for første gang. Det var en rigtig god oplevelse sammen med morfar og Gitte.

Vi sejlede kl. 9.30 fra Åle og var fremme ved Gudenåens Camping kl. 15.30. Det var en rigtig flot tur, hvor solen skinnede med meste af dagen. Vi havde kun enkelte små byger, hvor det hjalp, at Daniel fra sin plads, lige kunne nå morfars chokoladekiks ;-)

Under vejs spiste vi pølser og brød fra den medbragte grill og slappede af. Senere fik vi kaffe og the og så, hvorfor det er, at man ikke skal stå op i en kano. Vi føler stadig med de stakkel mennesker, hvis tøj blev rigtig gennemblødt!

Da vi kørte hjem, gik der ikke mange minutter før Daniel faldt i søvn.  Han havde haft en fantastisk oplevelse og er uden tvivl klar til en tur igen næste år - denne gang med teltovernatning.

Se flere billeder her

1-10 of 31