Daniel‎ > ‎Daniel 2009‎ > ‎

Weekendtur til Fanø

indsendt 30. aug. 2009 09.40 af Maria Tarnow   [ opdateret 14. apr. 2017 14.55 af Maria Tarnow ]
 
30.08.2009
 
I weekenden har vi været i sommerhus på Fanø med farmor og farfar. Det har været en fantastisk tur og vi har sådan hygget os med lange gåture ved havet, på heden og i de små byer. Selv om vejret var lidt ustadigt, så lykkes det os, at undgå regnen, når vi var udenfor.
 
Fredag eftermiddag ankom vi til et super lækkert sommerhus med både spabad og sauna - det var bare alletiders. Vi gik en tur ind til byen og fandt på vejen et lokalt bryghus med nogle gode øl som vi kunne få til aftensmaden. Farmor havde lavet Daniels livret - Burger med pomfritter. Bagefter  havde hun fundet en masser lækkerier frem såsom chips, frugtkiks og figenstænger - det var et hit. Efter alt det friske luft, blev Daniel hurtig træt og bad selv om at komme i seng.   
 
Det første Daniel sagde, da han vågnede lørdag morgen, var "ind i farmor og farfars seng" og så var han afsted. Efter morgenmaden tog vi ned til vadehavet og ledte efter rav, men vi fandt desværrre ikke noget. Det var sjovt at hoppe i vandet. Daniel og mor havde gummistøvler på, mens farmor var sej og gik ud i det kolde vand i bare tær. Det blæste meget på stranden, så efter noget tid besluttede vi, at tage op på en natur legeplads. Det var alletiders - alt var lavet i træ og det var så flot - og sjovt. Vi gik bl.a. på line, kørte racerbiler, gik på hængebro og så både farlige krokodiller og trolde. Den legeplads skal vi bare tilbage til - der kan man sagtens bruge en hel dag!
 
Middagsmaden stod på Bakskud - en specialitet på Fanø og friske fiskefrikadeller - og til aften nogle store bøffer - det var rigtig lækkert.
 
Søndag formiddag gik vi over heden ud til Gl. Fuglekøje - en kunstig dam med kanaler, hvor man i gamle dage fangede ænder. Det var en meget spændende tur. Vi så desværre ingen vilde ænder, men derimod små frøer og plukkede vilde blombær. Daniel havde lånt farfars kikkert og fra fars skuldre kunne han holde øje med det hele. Vi sluttede weekenden af med et besøg på Victorias Palace - en lille butik/café, der var indrettet som "da mormor var ung". Der drak vi kaffe, the og fik lagkage ganske gratis, da butikken næsten lige var åbnet. Det var så hyggeligt - bestemt et besøg værd, når man er på Fanø.   
 
Vi vil gerne sige tusind tak til farmor og farfar for en utrolig dejlig weekend. Vi glæder os til næste tur :-)
 
Se flere billeder fra turen her.
Comments