Daniel‎ > ‎

Daniel 2009

Jul 2009

indsendt 25. dec. 2009 12.28 af Maria Tarnow   [ opdateret 14. apr. 2017 14.45 af Maria Tarnow ]

25.12.2009

Så kom juleaften endelig. Daniel har sådan glædet sig til at skulle danse om juletræ og pakke gaver op. Specielt det sidste. Han har jo ved flere lejligheder snakket med julemanden om, hvad han ønskede sig. Og han blev i hvert tilfælde ikke skuffet juleaften, da der var mange gaver med Daniels navn på. Vi vil gerne sige tusind tak til jer alle for de flotte gaver.

Vi har haft en dejlig jul, hvor vi rigtig har hygget os med familien. Det har været rart at kunne slappe af oven på en travl december måned, der bl.a. har stået på færdiggørelse af tegninger og kontrakt til vores drømmehus med Orla Kragelund samt overtagelse af den lejlighed, vi skal bo i, indtil huset står færdigt den 15 juli 2010. Nu skal de sidste ting flyttes og så skal der siges farvel til Egevænget 14.

Vi glæder os meget til det nye år som, hvis alt går vel, også byder på en familieforøgelse fra Sydkorea. Vi er nummer 17, så vi håber, at kunne rejse afsted til Seoul i oktober måned. Daniel har allerede "valgt", at det skal være en lillebror som skal hedde Sebastian :-)

Se billeder fra december måned på her

Kælketur med far

indsendt 23. dec. 2009 05.31 af Thomas Tarnow   [ opdateret 14. apr. 2017 14.47 af Maria Tarnow ]

23.12. 2009
 
Lillejuleaften var vi på kælketur i Hinnerup.

Vi prøvede begge de to kæmpestore bakker - det var sjovt at suse ned i fuld fart.

Daniel skød snebolde på fars ben og bagefter lavede vi engle i sneen.

Se flere billeder her.

Tur til kælkebakken

indsendt 20. dec. 2009 10.33 af Thomas Tarnow   [ opdateret 14. apr. 2017 14.48 af Maria Tarnow ]

20.12.2009

Søndag var vi på besøg hos farmor og farfar for at aflevere julegaver som Daniel selv havde lavet. Vi fik dejlig mad og hyggede os bl.a. foran pejsen.
 
Allerbedst var nu turen til kælkebakken, hvor far som lille dreng selv havde kælket. Her gav Daniel på skift farfar, mor og far en tur ned af de stejle bakker. Daniel vinede af fryd - det var bare så sjovt.
 
Se flere billeder fra turen her
 

Hygge med Mormor

indsendt 29. nov. 2009 10.56 af Maria Tarnow   [ opdateret 29. nov. 2009 11.28 ]


29.11.2009

Vi har haft en dejlig weekend, hvor vi fredag eftermiddag startede weekenden med Juletræstænding på Hinnerup tov. Vi mødte julemanden og fik en godterpose - det var lige sagen.

Bagefter var der mulighed for at komme op i en 45 meter høj kran og det VILLE Daniel. Han var ikke til at stoppe, så jeg måtte, som den pligtopfyldende mor jeg er, opfylde min søns ønske. Vi stod i kø lang tid, men endelig blev det vores tur. Vi blev spændt fast med seler og så gik det ellers op - højt op. Da vi nåede til 20,6 meter måtte jeg sige stop - ikke højere op. Det var et smukt syn over byen med alt det flotte julelys.

Daniel var ikke påvirket af højden, men var meget begejstret.  På et tidspunkt siger han "Se mor, far ligner en lego mand dernede". Han stod og vinkede og havde det fantastisk. Det var en dejlig tur, men jeg var glad, da vi igen var nede på jorden igen.

Lørdag formiddag havde vi besøg af gode venner som vi boede med i USA, hvilket var super hyggeligt. Daniel var rigtig glad for at se Andreas og Gustav igen - det blev både til knus og kram - og vild drengeleg.

Om aftenen kom Mormor og Per og passede Daniel, så Thomas og jeg kunne spise ude og se en film i biografen. Daniel fik desværre feber, men hyggede sig alligevel rigtig meget med mormor og Per. De havde lavet hule, læst bøger og så havde julemanden været forbi med dejlige gaver til Daniel. Da Daniel vågnede tidlig søndag morgen kaldte han " Mormor, ind til dig og sove" :-)

Vi slappede af sammen søndag morgen og fik pyntet op til jule med nisser i hele stuen. Om eftermiddagen fik vi ordnet halvdelen af vores julegave indkøb.

Og så har vi fået en flot juledekoration som Daniel har lavet i dagplejen - den blev vi meget glade for - se den her.


‎‏‎‎‎‎‎‎‎‎‏‏‎‏‎‎‎‎‏‎‎‏‎‎‎‏‏‏‏‏‏‏‏‏‎‏‎‏‎‎‏‎‎‏‎‎‏‎‎‏‏‏‎‎‏‎‎‎‏‏‎‎‏‎‏‏‎‎‏‏‎‏‏‎‎‎‏‎‏‏‏‎‎‏‏‏‎‏‏‎‎‏‎Søndag i skoven

indsendt 11. okt. 2009 03.07 af Maria Tarnow   [ opdateret 14. apr. 2017 14.52 af Maria Tarnow ]

11.10.2009
 
I dag har vi været en tur i skoven for at samle grene, blade, kogler og bær til at lave en efterårsdekroration til stuen. Det var skøndt at nyde de sidste solstråler inden vi går mod koldere tider.
 
På vejen kom vi forbi en bondegård med mange høns. Vi gav dem brød og det blev de rigtige glæde for. De skak nærmest hovederne ud af indhegningen for at få fat på brødet. Derfor var Daniel også lidt forsigtig med at gå helt tæt på.
 
Bagefter kom skove, hvor det lykkedes os at finde efterårets sidste brombær som vi smagte på. De var dog ikke helt så søde som dem på Fanø, men det kunne lige gå.  Tuen gik også forbi legepladsen, hvor der rigtig var tid til at lege.
 
Se flere billeder fra turen her

Charmetrolden

indsendt 2. okt. 2009 10.33 af Maria Tarnow   [ opdateret 9. okt. 2009 03.00 ]

02.10.2009
 
"It´s the smile, that keeps me out of trouble..."
 
I sidste weekend var vi på Fyn og besøge mormor og Per. Det var en hyggelig tur. Daniel hjalp bl.a. mormor med at vaske sportsvognen og det var et hit. Specielt bagefter, hvor Daniel fik lov til at styre bil og til at dytte en enkelt gang.
 
Men alle der kender Daniel ved, at en enkelt gang slet ikke var nok. Vi må ærligt indrømme, at vi fik lidt ondt af mormor og Pers naboer :-)
 
Daniel vil gerne have en sportdvogn, når han bliver stor - ligesom mormors.
 
 

To glade pumkings

indsendt 1. okt. 2009 11.18 af Maria Tarnow   [ opdateret 14. apr. 2017 14.52 af Maria Tarnow ]

01.10.2009
 
"When god created me, he was just showing of..."
 
Så er efteråret kommet til Hinnerup og Halloween nærmer sig. Derfor har vi været i gang med at lave en græskar mand som vi kan sætte lys i, når mørket falder på.
 
Daniel var meget interesseret i at udhule græskaret med en stor ske og var rigtig dygtig til det. Da vi skulle skærre øjne, næse og mund ud, var Daniel fast besluttet på, at det ikke skulle være en uhyggelig græskar mand, men derimod en glad en af slagsen. "Så kan den passe på os, mor".
 
Se flere billeder her
 

 

 
 
 

Troldetræf i Haderslev

indsendt 5. sep. 2009 10.23 af Maria Tarnow   [ opdateret 14. apr. 2017 14.53 af Maria Tarnow ]

05.09.2009

I dag var vi været til Troldetræf i Haderslev med andre familier som også har adopteret en lille koreatrold eller to. Der var også familier som lige havde fået et billede af deres barn og snart skulle rejse afsted til Sydkorea. Det vækkede rigtig mange gode følelser fra tiden, hvor vi lige havde fået billeder af Daniel og den ubeskrivelige glæde det var endelig at få ham i vores arme. Når man venter på barn, så kan det kun gå for langsomt - uanset om det er første eller anden gang :-)

Det har været en dejlig dag, hvor vi rigtig har hygget os. Det er rart at snakke med andre med samme refference ramme - og se alle de søde og glade børn.

Vi var på en stor udendørs legeplads og det var et hit for alle børn og voksne. Der var både hoppepude, gocarter, svævebane, gynger, sandkasse osv. Der manglede bestemt ikke noget. Så skulle det da lige have været at solen kiggede lidt mere frem. Vejret blev dog bedre op ad dagen. Vi vil gerne takke alle de andre familier for et hyggeligt træf - vi glæder os til næste gang.

Se flere billeder her

Weekendtur til Fanø

indsendt 30. aug. 2009 09.40 af Maria Tarnow   [ opdateret 14. apr. 2017 14.55 af Maria Tarnow ]

 
30.08.2009
 
I weekenden har vi været i sommerhus på Fanø med farmor og farfar. Det har været en fantastisk tur og vi har sådan hygget os med lange gåture ved havet, på heden og i de små byer. Selv om vejret var lidt ustadigt, så lykkes det os, at undgå regnen, når vi var udenfor.
 
Fredag eftermiddag ankom vi til et super lækkert sommerhus med både spabad og sauna - det var bare alletiders. Vi gik en tur ind til byen og fandt på vejen et lokalt bryghus med nogle gode øl som vi kunne få til aftensmaden. Farmor havde lavet Daniels livret - Burger med pomfritter. Bagefter  havde hun fundet en masser lækkerier frem såsom chips, frugtkiks og figenstænger - det var et hit. Efter alt det friske luft, blev Daniel hurtig træt og bad selv om at komme i seng.   
 
Det første Daniel sagde, da han vågnede lørdag morgen, var "ind i farmor og farfars seng" og så var han afsted. Efter morgenmaden tog vi ned til vadehavet og ledte efter rav, men vi fandt desværrre ikke noget. Det var sjovt at hoppe i vandet. Daniel og mor havde gummistøvler på, mens farmor var sej og gik ud i det kolde vand i bare tær. Det blæste meget på stranden, så efter noget tid besluttede vi, at tage op på en natur legeplads. Det var alletiders - alt var lavet i træ og det var så flot - og sjovt. Vi gik bl.a. på line, kørte racerbiler, gik på hængebro og så både farlige krokodiller og trolde. Den legeplads skal vi bare tilbage til - der kan man sagtens bruge en hel dag!
 
Middagsmaden stod på Bakskud - en specialitet på Fanø og friske fiskefrikadeller - og til aften nogle store bøffer - det var rigtig lækkert.
 
Søndag formiddag gik vi over heden ud til Gl. Fuglekøje - en kunstig dam med kanaler, hvor man i gamle dage fangede ænder. Det var en meget spændende tur. Vi så desværre ingen vilde ænder, men derimod små frøer og plukkede vilde blombær. Daniel havde lånt farfars kikkert og fra fars skuldre kunne han holde øje med det hele. Vi sluttede weekenden af med et besøg på Victorias Palace - en lille butik/café, der var indrettet som "da mormor var ung". Der drak vi kaffe, the og fik lagkage ganske gratis, da butikken næsten lige var åbnet. Det var så hyggeligt - bestemt et besøg værd, når man er på Fanø.   
 
Vi vil gerne sige tusind tak til farmor og farfar for en utrolig dejlig weekend. Vi glæder os til næste tur :-)
 
Se flere billeder fra turen her.

Sommerferie fortsat

indsendt 11. aug. 2009 23.19 af Maria Tarnow   [ opdateret 14. apr. 2017 14.57 af Maria Tarnow ]

12.08.2009

I går var Daniel og mor i biografen i Århus for første gang. Sjovt nok var vi de eneste to inde i salen. Vi så "Peter Pedal på nye eventyr" og det var et hit. Daniel synes, at det var meget spændende at se filmen på den kæmpe store skærm. Han fik popcorn og hyggede sig rigtig. Selv om filmen varende 1 time og 40 minutter var det ikke noget problem at holde fokus på filmen. Det er virkelig flot, når man kun er 2½ år.

Desværre blev Daniel rigtig ked af det, da filmen var færdig. Han kunne ikke helt forstå, at Peter Pedal var slut. Men heldigvis havde vi både Peter Pedal og den tidligere dvd derhjemme og det hjalp lidt :-)  Da vi kom hjem og Daniel skulle sove - ja, så var det selvfølgelig med Peter Pedal.

Vi har også været turen igennem "Build A Bear", hvor Daniel fik en tigerbamse med racertøj. Den er bare så sød og han elskede at være derinde. Der var bl.a. et sted i forretningen, hvor man kunne høre lyde til bansen, og der trykkede han nok 20 gang på "Happy birthsday to you", mens han ivrigt dansede rundt. Flere i køen kunne ikke få smilet væk fra deres læber og morede sig meget over vores lille charmetrold.
 
Se flere billeder af vores guldklump her

 

1-10 of 30