Daniel‎ > ‎Daniel 2008‎ > ‎

Gnisten

indsendt 13. dec. 2008 05.25 af Maria Tarnow
14.11.2008

I torsdags var vi på besøg i Gnisten i Hinnerup. Det er her Daniel leger hver torsdag formiddag sammen med andre børn fra de omkringliggende dagplejere.

Vi mødtes kl. 9, hvor vi havde mulighed for at hilse på de andre og hygge med at synge sange, lege og drikke kaffe/the og hjemmebagte boller.

Thomas spillede guitar og sang for dem alle sammen. Det gik rigtig godt. Han er efter Daniels mening den sejeste og mest cool far, man kan få. Daniel var super stolt - specielt også da han fik lov til selv at sidde med guitaren bagefter.

Det var tydeligt at Daniel kendte sangene og de fagter som skulle laves til. Han grinede og havde det rigtig sjovt.

Vi havde en dejlig formiddag i Gnisten. Det var nogle dejlige lokaler med rigtig god plads og store vinduer, puderum med store spejle og masser af legesager.


Comments