Daniel‎ > ‎Daniel 2008‎ > ‎

Begyndt i dagpleje

indsendt 13. dec. 2008 05.05 af Maria Tarnow   [ opdateret 14. apr. 2017 16.00 af Maria Tarnow ]
18.08.2008

Sidste mandag begyndte vores dejlige øjesten et nyt kapitel i sit liv - nemlig at gå i dagpleje.

Vi har fået en rigtig sød og meget imødekommende dagplejer, Anni, som vi alle tre er meget glad for. Den gode fornemmelse i maven var der med det samme.

Selv om Daniel længe har været klar til de nye udfordringer, så har det været et stort skridt at skulle et nyt sted hen. Han har ikke været passet ude før, så vi har været meget spændte på, hvordan det ville gå...

Vi valgte i samarbejde med Anni, at lave en rolig indkøringsperiode over to uger, hvor Daniel den første uge har været afsted i henholdsvis to, tre og fire timer. Det har passet perfekt, da han har kunne vende sig til det, at blive afleveret, men også at jeg kom hurtigt igen. Det har været ubeskrivelig vigtig for os, at han ikke har følt sig forladt eller svigtet.

Daniel har selvfølgelig været ked af, men Anni har været rigtig god til at trøste ham og opmærksom på hans behov. Når jeg har hentet Daniel, så har det været en smilende og velstimuleret dreng jeg har fået i armene.

Daniel oplever uden tvivl dagplejen som værende både positiv og spændende - selv om han savner sin mor. Daniel er sådan en glad og udadvendt dreng, der med lethed indgår i pludre dialog og leg med andre børn. Alle er vilde ham og det er jo klart - han er den dejligste dreng i verden!

Jeg håber og tror på, at vores ubeskrivelige kærlighed til Daniel, har givet ham den rette selvtilid og tryghed til møde de nye udfordringer i livet.

Som mor må jeg tilstå, at jeg aldrig har oplevet noget så hård og smertefuldt som at skulle aflevere mit kæreste eje et nyt sted. Selv om jeg smiler og vinker glad til Daniel, når jeg siger på gensyn, så er det med tårer i mine øjne, at jeg vender mig om og går. Det knuser mit hjerte og jeg tror aldrig, at jeg vender mig til det!

Se flere billeder her


Comments