Daniel‎ > ‎Daniel 2007‎ > ‎

Velkomsten

indsendt 13. dec. 2008 03.26 af Maria Tarnow   [ opdateret 14. apr. 2017 16.21 af Maria Tarnow ]
12.10.2007

I Billund blev vi alle tre mødt af familie og venner. Vi er meget rørte over den fine velkomst med smil, tårer, gaver og ikke mindst et par madkurve til de første dage i Danmark.

Efter at faren, med lidt hjælp, endelig fik fundet bilen, gik turen hjemad. Daniel var ulykkelig over at skulle sidde i autostolen, så efter et par km. tog vi ham tilbage i bæreselen, hvor han faldt til ro igen.

På vores hjemadresse var der flag, en stork og en sød lille flyver. Vi pakkede blomster, mad og de vigtigste ting ud af bilen og viste Daniel sit nye hjem. Han var dog ikke helt glad for situationen og vi bar ham rundt det meste af natten for at han kunne falde til ro og få lidt søvn.

Dagen efter vi kom hjem gik det allerede bedre. Om aftenen blev han lidt pylret igen og måtte bæres nogle timer indtil vi alle gik i seng ved midnatstid. Vi sov alle til kl. seks om morgenen - kun afbrudt af en enkelt flaske mælk.

Comments