Daniel‎ > ‎Daniel 2007‎ > ‎

Seoul

indsendt 13. dec. 2008 03.13 af Maria Tarnow   [ opdateret 14. apr. 2017 16.25 af Maria Tarnow ]

07.10.2007

Mens vi venter på at møde vores dejlige lille søn Daniel Min-wu igen, har vi turet lidt rundt i Seoul. Som I kan læse af nedenstående er der meget at opleve - også selv om tankerne er et helt andet sted.

Seoul er en meget stor by med ca. 20 mill. mennesker og minder om andre stor-byer. Specielt for Seoul er nok at her er meget rent, folk er meget flinke og flere end i Danmark går pænt klædt. Og så har mange butikker åbent hele døgnet - skønt. De forskellige butikker blinker lidt mere end i Danmark, så jeg går ud fra at de fleste Koreanere sover med nedrullede gardiner.

Vejret er skønt ca. 25-30 grader. Ligesom i sydeuropa spiser de lokale først sent om aftenen. Der er aircondition i vores lejlighed - så vi ikke får det for varm om natten.

Metronen er meget næm at bruge. Der er fin skiltning både på engelsk, koreansk og med numre. Det tager kun 30 min at køre fra den ene ende af byen til den anden - utroligt. Kriminaliteten i Korea er meget lav og man føler sig meget tryg ved at gå omkring - også når det er mørkt. I en Metro så vi en 42 tommer fladskærm som hang ubeskyttet i børnehøjde og viste reklamer - den ville ikke overleve mange nætter på Århus banegård.

Shopping - Der er rigtig mange shoppingmuligheder her i Seoul. Vi har besøgt flere malls på op til 14 etager med alle de kendte mærker fra der hjemme. Et cool sted var COEX som er et særligt stort, og delvist underjordisk center, med hundredevis af butikker, restauranter, biograf, akvarium osv. Vi har også besøgt et utal af gågader og markeder, specielt var Thomas glad for elektronikbyen i Yongsan hvor det vrimler med computer-butikker.

Maden - Den koreanske mad er skøn. Hvis man vil, så kan man godt få Mc. Donnals men det er en stor skam med alle de lækre ting der er at vælge imellem. Særligt har vi gjort en del i Kimbap (Koreansk Sushi), da det er noget billigere og bedre end hjemme.

Paladser - vi har besøgt et par paladser og parker. Meget fine, men ikke det helt store sus. Bedre var en tur med svævebanen til Seoul Tower hvorfra vi kunne se ud over hele byen. Kommer vi herover en anden gang bør vi helt sikkert tage ud af byen for at se det rigtige Korea.

En sjov ting vi har oplevet et par gange er, at folk har stoppet os og spurgt til vores oprindelse. Det ser ud til at de nysgærige Koreanere godt ved hvor Danmark ligger (oven for Polen). Vi har også oplevet skolebørn råbe (med fnisende stemmer) Welcome to Korea - sødt

Alt i alt har vi fået et meget positivt indtryk af Korea og Koreanerne - vi kommer helt sikkert igen.

Se billederne på vores Webalbum

Comments