Daniel‎ > ‎Daniel 2007‎ > ‎

Første møde med Daniel Min-wu

indsendt 13. dec. 2008 03.10 af Maria Tarnow   [ opdateret 13. dec. 2008 03.32 ]

05.10.2007

Vi var meget spaendte paa at moede vores lille soen fredag den 5/10 kl. 14.00. Vi var saa nervoese at vi ikke kunne spise noget inden moedet med Daniel Min-wu. Vi havde taget rigtig paent toej paa og moedte vores kontaktperson, Uen Hee Seol, som viste os ind i et hyggeligt ventevaerelse med legesager.

Saa gik doeren op og ind kom vores lille Daniel paa ryggen af sin plejemoder som havde taget sin datter med. Daniel Min-wu var lige vaagnet, da de ankom og var lidt betuttet ved hele situationen. Vi hilste paa hinanden og snakkede via Eun med plejmoderen og fik svar paa forskellige spoergsmaal omkring mad, soevn osv mens vi betragtede lille Daniel Min-wu. Plejemoderen fortalte, at han havde laert at sige mor paa koreansk og beskrev ham som en smilende, aktiv og intelligent dreng. Hun fortalte endvidere, at han havde seks taender og graed hoejt, naar han var sulten.

Vi forsoegte, at sidde med ham, men selv om vores kontaktperson fortalte, at vi var hans far og mor, var han ikke helt tryg ved situatonen og kom tilbage til plejemoderen. Det skar i vores hjerter og taarerne pressede sig paa. Vi havde saadan lyst til at give ham et stort knus og aldrig give slip.

Vi gav Daniel Min-wu en lille mumibamse som han saa ud til at kunne lide for han holdt den taet og fik den med hjem til plejemoderen.

Vi udvekslede gaver med plejefamilien og Eun laeste vores kort for dem. Daniel Min-wu fik en koreansk nationaldragt, nogle bordskaanere og et lille vaegophaeng med tre masker. Men bedst af alt fik vi billeder fra hele hans liv frem til og med idag. Det var fantastisk!

Bagefter gik vi ned til laegen, hvor Daniel Min-wu fik taget sin temperatur, blev maalt og vejet og der blev lyttet paa hans hjerte og lunger. Vi fik at vide, at han var i fantastisk stand og klar til at rejse med hjem til Danmark paa onsdag. Laegen fortalte, at hans taender var meget lige, da han ikke brugte sut. Under hele forloebet laa Daniel Min-wu og kravlede rundt paa bordet og lod til at hygge sig med laegernes opmaerksomhed.

Inden plejemoderen tog ham paa ryggen og gjorde sig klar til at tage hjem, fik Thomas ham i armene en sidste gang. Det var med taarer i oejenene, at vi sagde paa gensyn til vores lille soen.

Comments