Daniel‎ > ‎Daniel 2012‎ > ‎

Besøg af Julle - børnehavens nisse

indsendt 9. dec. 2012 07.55 af Maria Tarnow   [ opdateret 9. dec. 2012 09.55 ]
09.12.12

Nissehøj Storbørnsgruppe

I weekenden har jeg været med Daniel hjemme, og det have været rigtig sjovt :-)

Jeg startede med at lave nissestreger lørdag morgen, hvor Daniels far bagte boller. Mens dejen hævede og ingen så det, kom jeg frugtfarve i dejen, så den bollerne blev røde og blå i stedet for lysebrune. Hi hi de blev rigtig nok forskrækket, da de så det...Bollerne smagte nu super godt alligevel :-) 
  
Senere på formiddagen var jeg med Daniel oppe hos Albert og lege, men vi måtte desværre tage hjem efter et par timer, da Daniel blev syg. Daniels mor bar os begge hjem i seng og ved aftenstid havde han det meget bedre. Vi spiste flæskesteg, brun sovs og kartofler - det var mums. Jeg spiste så meget, at min mave var ved at revne. Inden sengetid så vi Julestjerner og hyggede i sofaen.  

Efter Daniels mor havde puttet os og der var ro i huset, listede jeg op og lavede en lille gave til Daniel. Han er en rigtig sød dreng og det var så synd, at han var blevet syg. Jeg var meget spændt på, hvad han ville sige, når han vågnede. 

Søndag morgen vågnede Daniel og var rigtig overrasket over, at der var en gave til ham fra mig. Han løb ind til sine forældre og fortalte, at der var en gave fra mig. Det var en juniorlommekniv som Daniel havde ønsket sig siden i sommers, hvor drengene fra storbørnsgruppen havde prøvet det. 

Efter morgenmad legede jeg med Daniel og hans lillesøster Sophia. Jeg drillede dem med at komme gyngeheste op i deres senge og spillede højt på Daniels elguitar. Jeg var også med til at pynte Daniels juletræ med det pynt han havde lavet efter Luciaoptoget i børnehaven. Træet blev rigtig fint og med mig i toppen ville det have været perfekt. 



Senere på dagen begyndte det at sne og Daniel og Sophia skulle med deres forældre ud i snevejret. De gik hen på kælebakken og havde det rigtig sjovt med at kælke på en stor bakketop. Daniel sagde, at jeg skulle blive hjemme, så jeg ikke blev kold og våd, men jeg hørte ikke efter og listede efter dem. Hi hi, de opdagede mig slet ikke. 

Da de kom hjem igen, lavede Daniel og Sophia først en lille snemand og så en kæmpe stor snemand i haven. Daniels far kunne næste ikke løfte den sidste snebold, men så hjalp jeg ham med mine magiske nissekræfter. Det opdagede Daniels far slet ikke...

Lige nu ligger jeg i Daniels seng og slapper af under dynen. Jeg glæder mig til aftensmaden for jeg har hørt, at vi skal have risengrød med  kanel og en ordentlig smørklat.

Når en drillenisse driller
kan man nemt få mavekriller
Der er sne i vinterhuen
træskotramp i stuen
Der er huller i min sok
Julle nu må det stop
før at vi går helt amok.

Tak for en dejlig weekend hos Daniel.

Nisse hilsner fra Julle

 
Comments