Så er byggeriet i gang

indsendt 15. feb. 2010 03.45 af Maria Tarnow   [ opdateret 15. mar. 2010 13.08 ]
15.02.2010

I dag, på Daniels fødselsdag, startede vores byggeri - et fuldmurret vinkelhus med garage på i alt 227 m2. Grunden ligger på Højager 121 i Hinnerup.

Det var rigtig spændende, at se de store maskiner og forestille sig, hvor køkken, stue og Daniels værelse skulle være. Endelig er vi i gang - dog 14 dage forsinket på grund af det meget kolde vejr.

Vi har valgt en lokal byggemester til at bygge vores hus, nemlig Orla Kragelund. Vi har undersøgt rigtig mange leverandører på markedet og af dem alle var Orla Kragelund den eneste, hvor vi ikke kunne finde noget negativt. Det han laver er bare i orden - og det er mere værd end en billig pris. Det har været alt afgørende, at vi kan føle os trygge, når nu det hele går i gang.     

Vi har også en byggesagkyndig til at følge byggeriet, nemlig Ole Tonsgaard fra www.rapporter.dk. Han har været med fra starten af projektet - også til kontraktgennemgang. Han er en utrolig kompetent og grundig person som vi kun kan anbefale andre også at bruge. Ole lavede også tilstandsrapporten på det hus vi solgte, så vi ved at kvaliteten er i orden.

Se flere billeder af byggeriets første dag her

Comments